Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool brager videre i FA Cuppen

06.03.2026 Kl. 22:51

Det engelske storhold Liverpool er sikkert videre i FA Cuppen efter en overbevisende sejr i femte runde mod Wolverhampton.

I første halvleg havde Wolverhampton ikke en eneste afslutning og registrerede derfor også en xG på 0,0. Derimod var udeholdet noget mere livlige i den anden ende, men trods et par fine chancer kunne Sam Johnstone også holde nullet i de første 45 minutter.

Gyldne minutter for Liverpool

Mindre end seks minutter inde i anden halvleg måtte Johnstone dog hente bolden ud af nettet, da Andre Robertson bankede et langskud over i det fjerneste hjørne med et flot spark.

To minutter senere blev det også til 2-0, da Mohamed Salah nemt kunne sparke et indlæg fra Robertson i mål.

Midt i anden halvleg var det så Curtis Jones, som kom på måltavlen efter et flot angreb af The Reds. 3-0 til Arne Slots tropper.

Hjemmefansene fik dog lidt at juble over til sidst i kampen, hvor Hwang fik reduceret til 3-1 i overtiden. Det blev også kampens slutresultat i et opgør, hvor The Reds var klart bedst.

Liverpool er nu klar til kvartfinalerne i FA Cuppen. I løbet af de kommende dage bliver de syv andre klubber til kvartfinalerne fundet.

Læs alt om den enorme konsekvens, som en nedrykning vil få for Tottenham.

Seneste nyt

Annonce
Annonce