- Liverpool bør gå efter Pogba
Steven Gerrard forlader Liverpool efter denne sæson til fordel for LA Galaxy, og derfor er Brendan Rodgers nødt til at kigge på mulige erstatninger.
Flere eksperter samt tidligere spillere kommer også med deres bud på, hvem Liverpool bør gå efter, og ifølge David Thompson er Paul Pogba svaret, selvom det bliver svært.
– Man kan ikke erstatte Stevie G. Han har været i klubben, siden han var otte år, og jeg har kendt ham siden 11-års-alderen. Han er et ikon, en legende. Den største spiller nogensinde, der har haft en Liverpool-trøje på, siger Thompson til Daily Star og tilføjer:
– Liverpool skal nu ud og bruge mange penge. Jeg ville elske at se Pogba komme til Anfield. Det bliver dog svært uden Champions League. De må nok gøre som United og betale overpris samt give høje lønninger for at komme tilbage i top fire.