Liverpool betaler 374 millioner for superstjerne
Liverpool har indset den barske sandhed, at de ikke kommer til at vinde det engelske mesterskab i denne sæson.
Derfor har Arne Slot rettet sit fokus mod to nøgleparametre, der først og fremmest handler om, at sikre en Champions League-givende plads i Premier League. Her befinder The Reds sig på en sjetteplads, mens Chelsea indtager femtepladsen med en bedre målscore.
Med den store engelske succes i Europa vil der øjensynligt være fem Champions League-pladser i spil, hvilket må være sød musik i ørene for den hollandske cheftræner, der ikke har fået tingene til at køre på skinner i den hjemlige liga i denne sæson.
Den anden mulighed for at gøre sig gældende i den prestigefyldte turnering i næste sæson er ganske ligefrem. Merseyside-klubben, der allerede er kvalificeret til ottendedelsfinalerne, skal gå hele vejen.
PLBOLD’s Michael Kjærbøl har lavet en stor optakt til Danmarks skæbnekamp mod Nordmakedonien, hvor han tager temperaturen på landsholdstruppen.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Liverpool arbejder på vild transfer
Klubben fra Beatles-byen er i fuld gang i kulisserne med at forberede sommerens transferaktiviteter.
De har allerede sikret sig Jeremy Jacquet fra Rennes, der støder til klubben til sommer og forstærker forsvaret.
Til gengæld er der rygter om, at Joe Gomez er på vej til at forlade Anfield, mens Ibrahima Konaté fortsat har kontraktudløb om under et halvt år.
Det efterlader Virgil van Dijk med Giovanni Leoni og Jacquet i det centrale forsvar, hvilket ikke er en holdbar situation med de mange kampe til følge i løbet af en sæson.
Derfor skulle Liverpool rette deres fokus mod Dortmund-stopperen Nico Schlotterbeck, hvis frikøbsklausul nu er afsløret. Den tyske quarterback koster angiveligt 374 millioner kroner ifølge Rousing The Kop.
Real Madrid er ligeledes med i transferkampen, mens de seneste meldinger fra den spanske presse går på, at FC Barcelona har trukket sig.
Andetsteds forlyder det, at Igor Tudor er tæt på et blive fyret i Tottenham efter én kamp i spidsen for den nedrykningstruede storklub. Læs mere.

















