Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool bekræfter transfer – men hvor er Isak egentlig?

Af Emil Plovgaard
04.08.2025 Kl. 15:26

Liverpool har mandag offentliggjort tilgangen af den unge angriber Will Wright, der skifter til klubben fra Salford City.

Den 17-årige angriber er den seneste signing i et travlt transfervindue for Arne Slot, men det var nok ikke den angribertilgang, som klubbens tilhængere havde set frem til.

Wright fik sin debut for League Two-klubben Salford i den forgangne sæson, og nu har Liverpool så slået Arsenal i kampen om den unge angriber, der koster 1,8 millioner kroner.

Mandag har Alexander Isak desuden genoptaget træningen med Newcastle, efter at der ellers har været store spekulationer om, hvor svenskerens fremtid ligger.

Sky Sports kunne i den anledning berette, at den øvrige Newcastle-trup også er tilbage i Storbritannien, mens Alexander Isak altså er tilbage, efter at han blev set træne alene i Spanien i sidste uge.

Svenskeren skal inden længe til samtale med klubbens manager, Eddie Howe, efter at han trak sig fra klubbens tur til Asien, angiveligt på grund af en mindre skade.

– Man skal optjene retten til at træne med os.

– Vi er Newcastle United. Spilleren har et ansvar for at være en del af holdet og en del af truppen. Man er nødt til at agere på den rette måde. Så det er også på spil her.

– Vi vil sikre os, at enhver spiller optjener retten til at træne med truppen. Ingen spillere kan opføre sig dårligt og træne med truppen som vanligt, har det tidligere lydt fra Howe.

Liverpool har fået et bud på mere end 860 millioner kroner afvist på Alexander Isak, og dermed fortsætter transfersagaen altså.

Deadline-drama: United-transfer kollapset i sidste minut

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce