Liverpool-back: United har spillet sådan før
Liverpool og Manchester United spillede 0-0 i eftermiddagens tidlige Premier League-kamp, og det skete efter en stor Liverpool-dominans.
United stod i store dele af kampen lavt og tog imod angrebene fra Liverpool, der aldrig mundede ud i en scoring. Men det er ikke uvant at se fra Manchester United, fortalte Joe Gomez til pressen efter kampen.
– Det var frustrerende. Vi skabte mange chancer og burde have lagt dem i seng. Men der var også positive ting at tage med. Vi dominerede kampen og fik et clean sheetm fortalte Joe Gomez, inden han blev spurgt til Uniteds taktik.
– Tja, de har gjort det før. De er åbenlyst klar over vores offensive styrke. De er klar over, hvad vi er i stand til.
Manchester United havde et enkelt skud på mål, og Simon Mignolet havde flere berøringer end Romelu Lukaku i løbet af kampen.