Liverpool afviser Palaces indviklede Benteke-bud: Her er forklaringen
Crystal Palace har denne sommer været i intense forhandlinger med Liverpool omkring et køb af den belgiske angriber Christian Benteke, der oven på sidste sommers £32,5 millioner dyre skifte til Anfield fra Aston Villa, aldrig formåede at få succes.
I går tirsdag bød the Eagles på Benteke, men det bud blev afvis af Liverpool, der ikke var tilfredse med de klausuler, Crystal Palace havde inkluderet i buddet.
Kvalifikation til Champions League for Liverpool ville betyde, at Crystal Palace ville betale £2,5 millioner til the Reds, men Champions League-kvalifikation var ikke det eneste kriterie, hvis Liverpool skulle have de ekstra £2,5 millioner.
Benteke også skulle spille 70 procent af kampene for Crystal Palace og score 20 mål. Endvidere inkluderede Crystal Palace ifølge Daily Express' oplysninger flere klausuler, der relaterede til at blive i Premier League.
The Reds har gjort det klart, at de vil have £30 millioenr for den belgiske angriber. Buddet var Palaces første officielle bud denne sommer og kom mere end seks uger efter de havde indikeret overfor Liverpool, at de var villige til at betale omkring £25 millioner for Benteke mellem de indledende forhandlinger mellem de to klubber.
Buddet blev afsendt samme dag de hentede £25 millioner på salget af Yannick Bolasie til Everton og bolden ligger lige nu hos Christian Benteke.
Manager Alan Pardew er desperat for at hente en angriber til det sydlige London – et behov, der blev understreget af Crystal Palaces offensivt dårlige præstation i åbningsweekendens nederlag til West Bromwich, en klub, der ligeledes er interesseret i Benteke.