Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool ændrer i Europa League-truppen - foretager tre udskiftninger

04.02.2016 Kl. 14:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool FC vandt deres Europa League-gruppe foran Sion, Bordeaux og Rubin Kazan, hvorfor klubben er i forårets knockout-kampe, der begynder den 18. februar. Her møder Liverpool FC tyske Augsburg.

Til de afgørende kampe i turneringen har Jürgen Klopp foretaget de maksimalt tilladte tre ændringer i truppen, der må bestå af 25 spillere.

Herudover skal mindst otte spillere være trænet i hjemlandet i alderen 15-21, hvoraf mindst fire af disse spillere skal være trænet af klubben i den periode.

Jürgen Klopp har valgt at sende Adam Bogdan, Danny Ings og Joe Gomez ud af truppen. Disse erstattes af Steven Caulker, Joao Teixeira og Danny Ward.

Ings og Gomez fjernes af åbenlyse årsager. De to misser resten af sæsonen på grund af alvorlige knæskader, de pådrog sig i efteråret. Adam Bogdan har præsteret forfærdeligt, hvorfor Danny Ward er blevet kaldt hjem fra leje og er blevet det nye andetvalg i målet efter Simon Mignolet.

Steven Caulker er kommet ind på en lejeaftale i starten af januar, mens Joao Teixeira er kommet tættere på startopstillingen gennem de mange cupkampe i vintermånederne.

Det er værd at bemærke, at Jon Flanagan, José Enrique og Kevin Stewart ikke er en del af truppen.

Nedenfor følger den eksakte trup til forårets kampe i Europa League.

Spillere der er markeret med en tæller ikke med blandt de 25 spillere, da de er født efter 1. januar 1994 og derfor ikke tæller med i registreringen på samme måde.

Målmænd:
Simon Mignolet
Danny Ward
Shamal George*

Forsvar:
Nathaniel Clyne
Kolo Touré
Dejan Lovren
Mamadou Sakho
Alberto Moreno
Steven Caulker
Martin Škrtel
Bradley Smith*
Connor Randall*
Joe Maguire*
Daniel Cleary*

Midtbane:
James Milner
Coutinho
Roberto Firmino
Jordan Henderson
Adam Lallana
Lucas
Emre Can
Joe Allen
Cameron Brannagan*
Jordon Ibe*
Jordan Rossiter*
João Carlos Teixeira
Oluwaseyi Ojo*
Pedro Chirivella*
Adam Phillips*

Angreb:
Christian Benteke
Daniel Sturridge
Divock Origi
Jerome Sinclair*

Annonce