Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool advares: Ansæt ham ikke!

Af Emil Plovgaard
21.02.2024 Kl. 20:19

Til sommer bliver trænersædet ledigt hos Liverpool.

Men inden da er det ventet, at The Reds ansætter en efterfølger til Jürgen Klopp, som fredag 26. januar meddelte sin afgang som Liverpool-træner efter knap ni år ved roret.

Onsdag formiddag blev det desuden meddelt, at Thomas Tuchel stopper i Bayern München et år før tid, når denne sæson er omme.

Tuchel afløste Klopp i Dortmund, og der spekuleres i, om den 50-årige tysker skal gøre det samme igen i 2024.

Den tidligere Liverpool-spiller Danny Murphy mener dog ikke, det er en god idé at kigge i Tuchels retning.

Selvom han i sin tid hos Chelsea vandt et Champions League-trofæ med klubben, så er der for mange potentielle ulemper ved Tuchel, der gerne kritiserer sit eget hold, mener Murphy.

– Nej, han passer ikke til dem. Han er for splittende. Han er ikke en Liverpool-manager. Ikke for mig.

– Det er ikke en overraskelse for mig (at Tuchel snart er fortid i München, red.). Lad os være ærlige. Bayern München burde have tabt titlen til Borussia Dortmund i sidste sæson. De endte med at vinde det tyske mesterskab på sidste spilledag (da Dortmund kollapsede mod Mainz, red.).

– Så tingene har ikke set godt ud der i et stykke tid, siger Murphy til talkSPORT.

Den helt store favorit til Liverpool-jobbet er Xabi Alonso, men her blander en anden storklub sig nu. Læs mere her.

Foruden Alonso, har Brentfords danske cheftræner, Thomas Frank, også været ude og kommentere på det mulige job som Liverpool-manager. Læs mere her.

Læs de seneste nyheder om Liverpool her.

Annonce