Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Livermore slipper for straf efter skænderi med tilskuer

10.01.2018 Kl. 14:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Opgøret mellem West Ham og West Bromwich vil næppe blive husket for resultatet, men derimod for en episode der udspillede sig i 2. halvleg. 

Her blev West Bromwichs Jake Livermore skiftet ud, hvorefter han havnede i et skænderi med en West Ham-fan på tilskuerpladserne. 

Livermore måtte efterfølgende eskorteres ned i spillertunnellen, og efter kampen kom det frem, at midtbanespilleren var blevet hånet med, at han havde mistet sin søn i 2014 og efterfølgende taget kokain. 

FA har nu taget en snak med Livermore, og de har vurderet, at han ikke skal straffes for at gå op på tilskuernepladserne og diskutere med den pågældende fan.

De har dog gjort det klart for ham, at han en anden gang skal holde sig fra lignende situationer, men de har samtidig forståelse for hans reaktion. 

West Ham sørgede hurtigt for at identificere den pågældende fan, der nu er blevet bortvist, og FA har derfor valgt ikke at straffe the Hammers. 

Annonce