Litmanen: Behold Louis van Gaal, United!
Jari Litmanen bliver af de fleste betragtet som den bedste finske fodboldspiller nogensinde, og han nåede også rundt omkring i forskellige europæiske storklubber – blandt andet Liverpool, Ajax og Barcelona.
Den finske angriber spillede under Louis van Gaal i både Ajax og Barcelona, og den nu 44-årige Litmanen har stadig stor respekt for hollænderen.
– Jeg håber Louis van Gaal får mere tid i United, da han altid arbejder hårdt, og hans metoder har været succesfulde overalt. Men Manchester United er selvfølgelig ikke en let klub at håndtere. Specielt efter Alex ferguson-æraen, har Litmanen fortalt til Voetbal International.
– Han skal arbejde under svære omstændigheder for tiden, og det er imponerende, at han bliver ved.
Jari Litmanen nåede i sæsonen 2001/2002 at spille 26 kampe for Liverpool, hvor det blev til fem mål.