Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lionel Messi trækker overskrifter

Af Alexander Walther Petersen
20.02.2025 Kl. 10:56

Inter Miami og Lionel Messi tørnede sammen med Sporting Kansas City i forbindelse med CONCACAF Champions Cup natten til torsdag.

Her vandt gæsterne 1-0 i Kansas, hvor superstjernen Lionel Messi blev matchvinder, da han scorede kampens enlige mål. Du kan se målet herunder.

Op til kampen var der ellers flere rygter om, at den 37-årige argentinske troldmand havde frabedt sig at spille kampen. Der var nemlig rygtet helt ned til 21 minusgrader i Kansas, men Messi endte alligevel med at troppe op.

LÆS OGSÅ: – Darwin Núñez forlader Liverpool til sommer

Reuters har efterfølgende meddelt, at der ‘kun’ var tale om 14 minusgrader. Derfor troppede Lionel Messi alligevel op og endte med at stråle i de helt absurde vejrforhold.

Teknikeren tog sagen i egen hånd, da han køligt tæmmede bolden inde i feltet, tog en dribling og sparkede den ind med det kolde højreben – i flere forstand. FOX Soccer har delt målet herunder.

Tilbage i sommeren 2023 forlod Lionel Messi europæisk fodbold efter en forrygende karriere, hvor han havde repræsenteret FC Barcelona og Paris Saint-Germain igennem en længere årrække.

Nu repræsenterer VM-vinderen i stedet den amerikanske MLS-klub Inter Miami, hvor den tidligere engelske landsholdsstjerne David Beckham blandt andre er medejer.

LÆS OGSÅ: Ærlig Mbappé udpeger drømmemodstander i CL

Lionel Messi er en del af en mindre FC Barcelona-koloni, da Luis Suárez, Sergio Busquets og Jordi Alba alle har taget turen over Atlanterhavet for at spille for MLS-klubben.

Han har desuden været i forrygende form i Inter Miami med 21 scoringer og 11 målgivende afleveringer i 22 MLS-kampe.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce