Lionel Messi skaber overskrifter med særlig beslutning
Verdensstjernen Lionel Messi har trukket overskrifter i Argentina, USA og en række andre lande for sin seneste beslutning.
Han har således været samlet med det argentinske landshold i løbet af denne uge, men pludselig var han ude af landsholdslejren.
Da Argentina fredag spillede træningskamp mod Venezuela på Hard Rock Stadium i Miami, var Lionel Messi slet ikke med.
I stedet spillede han 24 timer senere for sit klubhold Inter Miami, og det er noget, som blandt andre The Athletic har bidt mærke i.
Lionel Messi på en mission
Lige nu jagter Inter Miami andenpladsen i Eastern Conference, som vil give klubben gode betingelser fremover.
Samtidig er Lionel Messi også på en personlig mission om at blive kåret til topscorer i MLS denne sæson.

Inter Miami vandt lørdagens kamp, og er nu på samme antal point som Cincinnati forud for sidste spillerunde i grundspillet.
Samtidig fik den argentinske verdensstjerne scoret to gange, så han nu er topscorer med 26 scoringer. Det er to mere end Denis Bouanga fra LAFC.
Argentina har allerede kvalificeret sig til VM-slutrunden næste sommer, der formentlig er den sidste for verdens bedste fodboldspiller nogensinde.
Fik du læst?
TV 2 rykker Danmarks landskamp til ny kanal
Læs optakten til den kommende landskampsgyser mod Grækenland søndag aften i Parken.
Victor Froholdt sælges for 635 millioner
Det bliver rigtig dyrt, hvis en klub ønsker at købe Victor Froholdt i den nære fremtid, for Porto vil ikke slippe danskeren.
I løbet af sommerens transfervindue blev han købt for 165 millioner kroner i FC København, hvor han er klubbens dyreste salg nogensinde.
Hos Porto har han omgående fået stor succes. Han er gået direkte ind på holdet og har gjort en forskel for det portugisiske mandskab.
Derfor er hans værdi på transfermarkedet også allerede steget markant, men det har ikke fået Porto til at have lyst til at indkassere en stor gevinst lige med det samme.
For ifølge det portugisiske medie sapo.pt er holdningen til en snarligt salg af den danske teenager nemlig meget klar.
Victor Froholdt koster kassen
I forbindelse med skiftet til Porto blev han udstyret med en lang kontrakt, der har en frikøbsklausul på 635 millioner kroner.
Det er den pris, som Porto forholder sig til på nuværende tidspunkt, hvor klubben ikke vil sælge den danske midtbanespiller, skriver mediet, der samtidig melder om interesse fra Brighton og Atlético Madrid.
Hvis en klub vil købe Victor Froholdt, må den således hoste op med frikøbsklausulen på 635 millioner kroner.

Kan blive Danmarks dyreste spiller
Hvis det ender med, at en klub vil betale den pris, bliver Victor Froholdt samtidig også den dyreste danske spiller nogensinde.
Lige nu har Rasmus Højlund rekorden, da han blev solgt til Manchester United fra Atalanta i sommeren 2023. Dengang kostede han omtrent 550 millioner kroner.
Gravesen har sendt Froholdt til storklub
For nylig udtalte Viaplay-ekspert Thomas Gravesen, at landsholdsspilleren skal blive den næste dansker i verdens største klub.
Hvilken klub Thomas Gravesen ser som verdens største klub melder historien dog ikke noget om – men et godt bud kan være Real Madrid, hvor han selv spillede som aktiv.
Fik du læst?
TV 2 rykker Danmarks landskamp til ny kanal
Læs optakten til den kommende landskampsgyser mod Grækenland søndag aften i Parken.


















