Lingard udnævner: Disse to spillere var bedst på United-akademiet
Jesse Lingard har været udlejet fra United nogle gange, hvorfor man godt kan glemme, at englænderen faktisk har været tilknyttet klubben, siden han var helt lille.
Det betyder samtidig, at englænderen har en speciel indsigt i, hvilke United-talenter, der så mest lovende ud fra deres unge dage.
Spurgt ind til, hvem de største stjerner, udpede Lingard to spillere, hvis karriere sidenhen har taget to vidt forskellige ruter; nemlig evighedstalentet Ravel Morrison og verdensstjernen Paul Pogba.
– Jeg ville nok sige Morrison og Pogba, svarede Lingard på et spørgsmål af avisen American Pistacho Growers omkring, hvilken ungdomsspiller, han dengang mente havde den lyseste fremtid.
– Ravel havde enorme tekniske gaver. Hans teknik var sublim, og han kunne også aflevere og afslutte. Han havde alt.
– Jeg har kendt Pogba, siden han var 16 år, og han har modnet og udviklet sig hvert år lige siden, hvilket kan ses på den spiller, som han har udviklet sig til. Han har vundet mange trofæer og også lige en VM-pokal, afslutter Lingard.
Ravel Morrison er nu at finde i Championship-klubben Derby County, mens Pogba har indledt sæsonen i Manchester United i forrygende form.