Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lingard langer ud efter Neville og Carragher

Af Jeppe Augustsen
13.08.2022 Kl. 13:43
Jesse Lingard langer ud efter Gary Neville og Jamie Carragher.

Jesse Lingard havde flere tilbud som spiller uden en klub, men det endte overraskende med at blive et skifte til Premier League-oprykkerne fra Nottingham Forest.

Der kom efterfølgende meldinger om, at han ville tjene £200,000 om ugen, hvilket fik Jamie Carragher og Gary Neville til at kritisere Jesse Lingard omkring skiftet. Her kritiserede ham bl.a. for at gå efter pengene.

Ifølge Daily Mail tjener han omkring £120,000 om ugen, og hovedpersonen langer nu ud efter de to Sky Sports-pundits og fortæller, at deres argumenter er noget vrøvl.

– Jeg kunne have skiftet til udlandet og tjent mange flere penge, livsændrende penge. Det er noget vrøvl i mine ører. Jeg kan ikke lide at læse så meget om det, men det var min beslutning, siger Jesse Lingard til SoccerAM.

– Ejerne var meget opsatte på at få fat i mig, og da jeg så den vilje og anerkendelse, så var det svært at sige nej. Jeg skriver med dem på WhatsApp, og det som en familie.

– De har vist mig så meget kærlighed, og det har været en af de vigtigste faktorer, lyder det fra Jesse Lingard.

Jesse Lingard startede inde i sæsonens første kamp mod Newcastle, hvor han også fik fuld spilletid.

Annonce