Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lingard forventer et frygtløst engelsk hold under VM

Af Pelle Rigtrup
15.06.2018 Kl. 11:45
Manchester Uniteds Jesse Lingard regner med, at de engelske spillere har lært af Gareth Southgates mantra om at spille uden frygt og nyde tiden på banen.

England tager mandag hul på VM, når de møder Tunesien i den første gruppekamp. 

Her kan vi forvente at se et frygtløst engelsk hold, der går på banen for at underholde publikum. Det fortæller Manchester Uniteds Jesse Lingard: 

– Southgate (Englands træner, red.) er kommet ind med en filosofi om, at hvis vi spiller med frihed og uden frygt, så vil vi nyde vores tid på banen, siger Lingard ifølge Goal.com.

– Så det er planen under VM. Nyd din fodbold, spil uden frygt og spil underholdende fodbold på samme tid. 

The Three Lions har skuffet fælt ved de seneste slutrunder, og Lingard vil da heller ikke proklamere, at de vinder VM: 

– Selvfølgelig vil vi gerne gå hele vejen til finalen, men vi er nødt til at tage det kamp for kamp. 

Jesse Lingard spillede kun 12 minutter i Englands sidste testkamp mod Costa Rica, men ifølge de engelske medier starter han inde mod Tunesien. 

Annonce