Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lindelöf vil være tilfreds med permanent Solskjær-ansættelse

Af Morten Bruun Jørgensen
26.03.2019 Kl. 13:40
Victor Lindelöf vil være godt tilfreds, hvis det bliver Ole Gunnar Solskjær, som bliver permanent manager for Manchester United.

Efterhånden forventes det blot at være et spørgsmål om tid, inden Manchester United annonceret, at Ole Gunnar Solskjær bliver forfremmet fra midlertidig til permanent manager. Det lader også til at være et populært valg i spillertruppen.

Flere fremtrædende spillere hos De Røde Djævle har over længere tid talt i pæne vendinger om den norske manager, som har imponeret siden sin ansættelse i december. Nu gør det samme sig gældende for Victor Lindelöf.

– Hvis han får jobbet, vil jeg være tilfreds. Det er i sidste ende ikke mit job at træffe beslutningen, men jeg er selvfølgelig meget glad for de ting, han har leveret, siden han kom hertil. Jeg har ikke noget dårligt at sige om ham, fortæller den svenske landsholdsspiller til Sky Sports.

Victor Lindelöf har været fast mand i det centrale forsvar for Manchester United, mens Ole Gunnar Solskjær har været manager.

Annonce