Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lille-manager om United-emne: Han bør skifte til en Champions League-klub

Af Gustav Tornby
23.02.2019 Kl. 21:30
Lille-manager Christophe Galtier mener, at Manchester United-emnet Nicolas Pépé bør skifte til en klub, der i næste sæson skal spille Champions League.

Efter en lang række glimrende præstationer for Lille i Ligue 1 i denne sæson er den ivorianske kantspiller, Nicolas Pépé, blevet rygtet til Manchester United. 

Hans evner og det faktum, at han primært opererer ud fra højrekanten, gør ham til et attraktivt emne for De Røde Djævle. 

Pépés træner, Christophe Galtier, mener også, at kantspilleren bør skifte til en klub i Champions League. 

– Nicolas Pépé har gang i en glimrende sæson og vil fortsætte sin udvikling, fortæller Galtier til L'Équipe ifølge Manchester Evening News. 

– Han bør skifte til en Champions League-klub. Hvis man spørger mig, så bør han ikke tage et mindre skridt opad. 

– Jeg ser ham spille godt på et hold, der spiller i rødt og kan lide at bruge kantspillere, der trækker ind i banen (som eksempelvis Manchester United, red.), slutter manageren. 

Den 23-årige kantspiller står noteret for 16 mål og otte assists i Ligue 1 i denne sæson. 

Annonce