Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lige nu ligner det konsekvensen: Big Six-klubberne må ikke fortsætte i Premier League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.04.2021 Kl. 06:06
Fabrizio Romano skriver, at UEFA og Premier League er enige i, at Super League-klubberne hverken må deltage i UEFA-turneringer eller den hjemlige liga.

Det kan nå at ændre sig endnu, men i skrivende stund er UEFA og Premier League enige om, at de seks engelske klubber, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Tottenham, Arsenal og Manchester City, ikke kan spille i hverken Champions League, Europa League eller Premier League, så længe de fortsætter med planerne om en ny Super League-turnering.

Som respons til nyheden om, at Super League var blevet vedtaget af 12 europæiske storklubber fra Italien, Spanien og England, kom UEFA, FA, Premier League, La Liga og Lega Serie A med en fælles udmelding om, at de ville benytte "enhver tænkelig mulighed, der har til rådighed," for at forhindre den nye turnering i at blive en realitet.

I pressemeddelelsen skrev FIFA og de nationale fodboldforbund også, at de involverede klubber vil få karantæne fra at spille i hjemlige såvel som europæiske turneringer. Ergo ser det altså ud til, at de seks engelske storhold bliver smidt ud af Premier League, Europa League og Champions League – måske allerede fra denne sæson, selvom meddelelsen intet melder om tidspunktet.

Ifølge Fabrizio Romano har UEFAs møde med de forskellige medlemsforbund denne mandag om situationen, men deres holdning skulle være uændret. Super League-klubberne må ikke spille i deres hjemlige liga eller i europæiske turneringer under UEFAs fane. I kan se et stykke af UEFAs udmelding herunder:

Særligt risikoen for at blive smidt ud af Premier League er noget, som de engelske storhold må tage seriøst. I offentliggørelsen af deres planer om Super League skriver The Big Six, at de ønsker at fortsætte i Premier League og i stedet spille midtugekampe i Super League. Men sådan skal de måske ikke regne med at få det.

 

 

 

Annonce