Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lewandowski tæt på chokskifte

Af Morten Jørgensen
12.08.2025 Kl. 09:41

Robert Lewandowski har i årevis været at regne for at være en af de bedste angribere i verden, men han har aldrig spillet i England. 

Han startede karrieren i hjemlandet Polen, inden han i 2010 blev købt af Dortmund, hvor han hurtigt slog til og leverede varen. 

Efter fire år i den tyske storklub tog han videre til Bayern München på en fri transfer, og her tilbragte han de efterfølgende otte år. 

For tre år siden valgte Barcelona så at slå til og købe ham for lidt over 300 millioner kroner, og også her har han scoret masser af mål. 

Men karrierevejen kunne være blevet en helt anden. For i et interview med BBC afslører Robert Lewandowski nu, at han i 2012 sagde ja til Manchester United. 

– Jeg sagde ja til Manchester United. Jeg ønskede at skifte til Manchester United og spille under Alex Ferguson, fortæller han og udpeger så det store problem. 

– De (Dortmund, red.) kunne ikke sælge mig. Hvis jeg blev, vidste de, at de kunne tjene flere penge, og at jeg kunne vente et eller to år.

– Men det er sandt, at jeg sagde ja til Manchester United, lyder det fra polske stjerne. 

Dortmund endte som bekendt ikke med at få penge for frontløberen, som dog forinden nåede at score et hav af mål for klubben og var med til at vinde det tyske mesterskab med Dortmund.  

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce