Lewandowski: Klopp passer godt til engelsk fodbold
Jürgen Klopp hentede Robert Lewandowski til Dortmund, og de to havde fem år sammen, inden Lewandowski skiftede til Bayern München i sommeren 2014. Klopp stoppede i Dortmund efter sidste sæson, og han har sidenhen overtaget styringen i Liverpool.
Den tyske managers skifte til Premier League er blevet fulgt af Lewandowski, og Bayern-angriberen fortæller, at han allerede kan se Klopps indflydelse på Liverpool-mandskabet.
– Han stod altid bag sit hold, og han lidt som en far for spillerne. Når Liverpool-fansene kan se, at de har en manager, der giver alt, vil de støtte ham. Klopp er en rigtig god manager. Han passer godt til engelsk fodbold, fortæller Lewandowski til Mail on Sunday.
Lewandowski fortalte også, at Klopp ændrede ham som fodboldspiller under deres fælles tid i Dortmund. Polakken blev i sin første sæson i Dortmund brugt som 10’er, men han mener, at det har gjort ham til en bedre fodboldspiller.