Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lettet Parr: Skaden er ikke alvorlig

26.01.2014 Kl. 22:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Crystal Palace-forsvarer, Jonathan Parr, måtte udgå med en skade i FA Cup-nederlaget til Wigan i weekenden. Nordmanden blev båret fra banen og kørt på hospitalet, men skaden var ikke så alvorlig som først antaget.

Den 25-årige nordmand, Jonathan Parr, har på ingen måde været heldig med at undgå skader i indeværende sæson, og i weekendens FA Cup-nederlag til Wigan, så det endnu engang ud til, at en længere skadespause lå forude.

Parr kom i et uheldigt sammenstød med Callum McManaman, og Palace-spilleren måtte bæres fra banen med iltmaske på kort før pausefløjt. Nordmanden endte på det lokale hospital, men en senere scanning har vist, at skaden langfra er lige så alvorlig som først antaget.

– Jeg er utrolig glad for, at jeg har det godt, udtaler Parr til Sky Sports, og tilføjer:

– Det var et hårdt slag, men jeg er glad for, at det ikke endte ud i en seriøs skade. Jeg håber på at være klar til at spille snart.

– Jeg bliver formentlig ikke klar til at spille på tirsdag, men jeg er sikker på, at jeg kommer med i næste weekend.

Annonce