Lescott skadet - Irvine er optimist
Lescott, der kom til The Hawthorns fra Manchester City denne sommer, har haft problemer med lårbenet henover pre-season, men var frisk nok til at spille lørdag, da The Baggies mødte Nottingham Forest.
Lescott blev brugt som indskifter i kampen, men blev tvunget ud af banen igen, da han fik problemer med sit knæ. Derfor var der naturligvis bekymrede miner hos fansene samt hos manager Alan Irvine, der trods alt forholder sig poasitivt til situationen.
– Jeg har talt med Joleon og han har det OK, siger Irvine til Sky og uddyber:
– Han kunne mærke noget på ydersiden af knæet, faktisk kunne han mærke det allerede under opvarmingen og det strammede til, da han clearede et hjørne, fortæller manageren.
Omfanget af skaden er endnu uvist, men WBA håber, at engelske Lescott gik ud tidsnok til, at skaden ikke satte sig for alvor. De vil undersøge den tidl. Everton-spillers knæ nærmere i de kommende dage.