Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

L'Equipe: Everton i kontakt med tidligere Lyon-manager

Af Asbjørn Sigsgaard
11.06.2021 Kl. 14:04
Everton er på udkig efter en ny manager til næste sæson, og nu fortæller franske L'Equipe, at Merseyside-klubben snakker med Rudi Garcia

Lyon måtte på sæsonens sidste spilledag i Ligue 1 se sig forvist til fjerdepladsen, hvilket betød, at de ikke kvalificerede sig til Champions League i næste sæson. Det betød også et farvel fra manager Rudi Garcia, men nu kan franskmanden måske begynde at indstille sig på en ny tilværelse i Premier League. 

For ifølge L'Equipe har Everton nu indledt kontakt med Garcia med henblik på en mulig ansættelse på Goodison Park. 

Det ville i givet fald være første gang i Rudi Garcias trænerkarriere, at han træner i Premier League. Han har tidligere vundet Ligue 1 med Lille tilbage i 2010/11-sæsonen og har ligeledes været manager for Roma og Marseille. Hans seneste ansættelse i Lyon varede fra 2019-2021 og i den periode førte han dem blandt andet til Champions League-semifinalen i 2020 efter et kvartfinalsejr over Manchester City. 

Rudi Garcia er dog ikke den eneste kandidat til Evertons ledige managerjob, og også navne som Nuno Espirito Santo, Eddie Howe og Rafa Benitez har været nævnt gentagne gange. 

Annonce