L'Equipe: Bordeaux er sikre på Koscielny-aftale
Laurent Koscielny smed torsdag en bombe, da han nægtede at rejse med resten af Arsenal-truppen til USA, hvor deres preseason-tur finder sted denne sommer.
Arsenal-kaptajnen er ivrig efter at vende hjem til Frankrig, men The Gunners er langt fra tilfredse Koscielnys opførsel, hvorfor de har indledt en disciplinærsag mod franskmanden.
Den tidligere Lorient-spiller har flere bejlere i Ligue 1, men Bordeaux skulle være forholdsvist sikre på at lukke en aftale. Det fortæller en kilde tæt på klubben til L'Equipe.
– Jeg tror, at han ønsker at komme hertil. Vi har arbejdet på det i et stykke tid, men Arsenal-lejren blokerer for et skifte, sagde kilden ifølge Daily Mail til den franske avis.
Den franske avis tilføjer, at Bordeaux har prøvet at få fat i den 33-årige midterforsvarer siden april, men Arsenal nægter at slippe Koscielny gratis.
Arsenal-spiller har et år tilbage af sin kontrakt, og det forventes, at han vil blive tildelt en stor bøde, få frataget anførerbindet samt tvunget til at træne med ungdomsholdet efter hans stunt med at udeblive fra USA-turen.