
23-årige Christopher Nkunku skiftede i sommeren 2019 til RB Leipzig fra Paris Saint-Germain, hvor midtbanespilleren havde sin fodboldopvækst.
På trods af at have vist lovende takter i Ligue 1, valgte PSG at slippe Nkunku, som de ikke længere havde den store fidus til, og det må efterhånden siges at være kommet til Leipzigs fordel.
Den franske midtbanespiller har nemlig udviklet sig godt i Bundesligaen, hvilket har gjort ham til et interessant emne for flere topklubber i Premier League.
Arsenal har ifølge The Mirror længe været lune på Nkunku siden sidste sommer, mens den tyske avis BILD nu erfarer, at The Gunners igen lurer i kulissen med et bud på 30 millioner pund - altså cirka 260 millioner kroner.
De tilføjer dog samtidig, at man i Arsenal ikke bør gøre sig nogle forventninger om at se Nkunku i Nordlondon, eftersom spilleren er tilfreds i Leipzig og ikke ønsker at skifte væk.
Overfor netop BILD udtalte Nkunku tilmed sidste sommer, at han ikke blot var skiftet til Leipzig for at smutte videre med det samme, men, at han i stedet ambitioner om at vinde trofæer med de energidriksglade tyskere.
Nkunku har som nævnt brilleret i Leipzig, som han i skrivende stund står noteret for 76 kampe for med 12 mål og 24 assists til følge.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Stjerne forklarer: Derfor ville jeg til Liverpool
- Ramos fejler før El Clasico: Sådan rettede han den
- FCM stadig uden forsvarsduo mod AGF
- Chokresultat: Slår Manchester City trods udvisning
- Rufo forklarer jubelscene: En særlig hilsen
- Klar til BIF-møde: Her er FC Københavns derbytrup
- Usikker til El Clasico: Pique på sprøjte og nåle