Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leipzig-ophold skuffede: Chelsea-guldfugl på vej til Norwich

Af Emil Eire Frerk Olsen
09.08.2020 Kl. 18:31
Chelsea overvejer lige nu at udleje deres midtbane-talent Ethan Ampadu til Premier League-nedrykkerne fra Norwich.

Ethan Ampadu slog tidligt sit navn fast, da han som 17-årig debuterede for det walisiske landshold. Sidenhen er det dog gået langsommere med udviklingen for Chelseas midtbane-guldfugl.

Waliseren er stadig blot 19 år gammel og har allerede været ude på to leje-ophold, og det mener man fortsat er vejen frem i Chelsea, der i stedet vil sigte lidt lavere i forhold til niveauet af Ampadus kommende klub.

Det erfarer Wales Online, der beretter, at Chelsea overvejer muligheden for at sende Ampadu til Norwich, efter de nedrykkede kanariefugle har vist interesse for stortalentet.

Dette ville dermed være et skridt ned for Ampadu, der i sidste sæson spillede for RB Leipzig, som han ikke havde meget succes for.

Han startede tiden i Tyskland ud med en alvorlig rygskade, hvorefter syv optrædener fulgte for førsteholdet.

Et skifte til Norwich vil derfor muligvis være et perfekt match for at give Ampadu regelmæssig spilletid samt rum til udvikling.

Annonce