Leicester uddeler 60 sæsonkort i forbindelse med rund fødselsdag
Vichai Srivaddhanaprabha har fødselsdag i dag, og han fylder 60 år. Bestyrelsesformandens runde fødselsdag markeres af Leicester ved den kommende hjemmekamp.
Den thailandske forretningsmand købte i 2010 Leicester, og sidenhen er klubben blevet en fast bestanddel af Premier League, hvor det også er blevet til et mesterskab i 2016 og en Champions League-kvartfinale i 2017.
Leicester er inde i en rivende udvikling, hvor klubben netop nu er på vej mod en placering i top otte, og samtidig er et nyt træningsanlæg på vej.
Vichai Srivaddhanaprabha har en stor del af andelen for, at det har været muligt. Lørdag eftermiddag hylder Leicester deres bestyrelsesformand, og de har valgt at uddele 60 sæsonkort til næste sæson.
Leicester oplyser på sin hjemmeside, at alle nuværende sæsonkortholdere er med i puljen til at få gratis sæsonkort.
Klubben vil udnævne fire vindere i pausen af lørdagens Premier League-kamp mod Newcastle, mens de resterende 56 personer efterfølgende vil blive kontaktet af klubben.