Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester tangerer uønsket rekord efter nedrykning

Af Emil Plovgaard
28.05.2023 Kl. 18:06
Daniel Iversen, Jannik Vestergaard og Victor Kristiansen er alle at finde i Englands næstbedste række i næste sæson, med mindre de forlader Leicester.

Ting kan gå hurtigt i fodboldverdenen.

I 2016 vandt Leicester Premier League, og syv år senere rykker The Foxes ned fra selvsamme liga.

Det blev en realitet denne søndag, hvor klubben fra King Power Stadium godt nok vandt med 2-1 mod West Ham i sæsonens sidste kamp.

Det var dog ikke nok, da Everton på Goodison Park vandt med 1-0 mod Bournemouth.

Samtidig betyder nedrykningen, at Leicester nu tangerer en uønsket rekord.

Sammen med Birmingham City er klubben nemlig dén, som har rykket ned fra Englands bedste række flest gange, nemlig 12, skriver BBC Sport.

Dermed er Daniel Iversen, Jannik Vestergaard og Victor Kristiansen alle at finde i Englands næstbedste række i næste sæson, med mindre de forlader Leicester.

Leicester skrabede 34 point sammen i 38 kampe. 


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Store problemer i Chelsea: Stjerner forlader træningen

2. Pochettino skriver under med Chelsea: Så lang er kontrakten

3. Avis: Denne klub foretrækker Declan Rice

4. 1,2 milliarder: Liverpools nye sportsdirektør lurer på tre signings

5. Overvejer at forlade City efter én sæson: Gigantklub lurer

Annonce