Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester sætter nyt sæsonmål efter FA Cup-exit

20.03.2018 Kl. 13:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pokalturneringen er den korteste vej til Europa.

Det er sætning, som er blevet sagt mange gange gennem årene, og sådan har de formentlig også tænkt i Leicester.

Søndag aften blev Leicester dog sendt ud af FA Cuppen efter forlænget spilletid mod Chelsea, men allerede nu har Leicester et nyt mål for den resterende del af sæsonen – og det involverer også europæisk deltagelse.

Leicester er aktuelt nummer otte i Premier League, men de er blot tre point efter Burnley på syvendepladsen, som potentielt kan give en plads i Europa League til næste sæson.

– Syvendepladsen er vores mål nu. Vi skal sigte efter det. Vi skal tage den form, engagement og holdånd vi viste i dag (i søndags, red.) med ind i ligaen og begynde at tage nogle point – specielt på hjemmebane, fortalte Marc Albrighton til Leicester Mercury.

– Vi kan ikke lade dette være slutningen på denne sæson, fordi vi har stadig meget at spille for.

Annonce