Leicester sætter negative rekorder efter nyt nederlag
Søndag på Liberty Stadium skulle Leicester forsøge at undgå det femte nederlag i træk i Premier League, da man besøgte Swansea.
The Swans kunne dog bringe sig foran efter 36 minutters spil ved den tidligere Barnsley-stopper Alfie Mawson, mens Martin Olsson i første halvlegs overtid tilføjede til føringen med et flot mål til 2-0.
Herfra spillede Leicester sig noget bedre ind i kampen i anden halvleg, men formåede ikke at pille ved resultatet.
Nederlaget til Paul Clements genfødte Swansea-tropper, der på imponerende vis har vundet tre af de seneste fire kampe, betyder samtidig, at Leicester sætter et par negative rekorder.
De er det første Premier League-mesterhold, der taber fem kampe i streg siden 1956. Derudover er The Foxes ligeledes det første hold, der ikke scorer i de første seks kampe i et kalenderår siden 1985.