Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester nedlagde Chelsea - Schmeichel & Co. igen til tops

14.12.2015 Kl. 21:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Leicester fik i dag besøg af Chelsea, der efter weekendens resultater lå på 16. pladsen inden aftenens kamp. Leicester kunne med en sejr komme op på 35 point og generobre førstepladsen.

Hjemmeholdet måtte allerede benytte sig af en udskiftning i det 17. minut, da Daniel Drinkwater pådrog sig en skade og blev dermed erstattet af Andy King.

I det 34. minut kom første mål på King Power Stadium. Med sit skarpe venstreben lagde Riyad Mahrez bolden ind i hovedet på Jamie Varduy, der kunne score sit ligamål nummer 15 i denne sæson og gøre det til 1-0, som også blev resultatet ved pause. Det var også Riyad Mahrez' syvende assist.

Få minutter inden i anden halvleg kunne jublen igen bryde løs på King Power Stadium, da Riyad Mahrez tørrede Cesar Azpilicueta og sendte bolden over i det lange hjørne til 2-0.

Herefter dominerede Chelsea kampen mere og mere, men Jose Mourinhos tropper havde svært ved at tilspille sig de store chancer, men efter en times spil fik Chelsea en gylden mulighed, da Diego Costa fik en friløber. Det var første gang, at Kasper Schmeichel for alvor blev prøvet af, men den danske keeper var klar og pillede spanierens afslutning med en flot fodparade.

På det efterfølgende hjørnespark fik Branislav Ivanovic en stor chance, da bolden pludselig havnede foran Chelsea-backen, men serberen kunne ikke få prikket bolden i kassen.

Med 25 minutter tilbage af den ordinære spilletid kom Loic Remy på banen i stedet for Oscar, og han gav gæsterne et frisk pust. Efter et have været på banen i tolv minutter satte han foden på et indlæg fra Pedro og reducerede.

Chelsea pressede på i kampens sidste ti minutter, men det lykkedes ikke at komme til de store chancer, og dermed fik gæsterne ikke det udlignende mål.

Med de tre point indtager Leicester igen førstepladsen med 20 point ned til Chelsea på 16. pladsen, som har et point ned til nedrykningsstregen. 

Annonce