Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-manager: Schmeichel stadig fantastisk trods koks

Af Gustav Tornby
18.03.2018 Kl. 21:50
Claude Puel forsvarer sin danske målmand Kasper Schmeichel oven på et skidt indgreb, der førte til Chelseas 2-1-scoring i FA Cup-kampen søndag aften.

Leicester bød søndag aften Chelsea til dans i FA Cup'ens kvartfinale, hvor opgøret skulle afgøres i forlænget spilletid efter Jamie Vardy efter 77 minutter udlignede kampen.

Pedro, der var blevet skiftet ind for Willian kort før slutningen af kampen, fik stor indflydelse, da han headede N'Golo Kantés indlæg i kassen i en situation, hvor danske Kasper Schmeichel komplet fejlvurderede bolden og mistimede sit indgreb. 

Målet var nok til, at Chelsea sikrede sig en 2-1-sejr over dermed er i semifinalen af turneringen. 

Manager hos Leicester, Claude Puel, ville dog ikke give Schmeichel skylden for resultatet.

– Jeg synes, at siden starten har Kasper været en fantastisk målmand. Der vil altid komme fejl, når man står på mål, men han har været fantastisk, fortæller Puel til BBC Sport. 

– Jeg kan ikke sige noget negativt om ham – han er en fantastisk keeper. Vi var uheldige idag, slutter han.

Annonce