Leicester-ejer forkæler sig selv med £11 millioner yacht
Tingene går ikke helt efter planen på banen, men Leicesters ejer har fundet den perfekte måde at fjerne fokus fra fodbolden med sit nye legetøj.
Vichai Srivaddhanaprabha opnåede det ultimative i sidste sæson, hvor hans klub, Leicester, sikrede sig det engelske mesterskab efter en sensationel sæson. Men i denne sæson går det ikke helt så godt for the Foxes, men den thailandske milliardær har forkælet sig selv.
Han har nemlig lige købt en luksuriøs yacht til £11 millioner. 116 fod og topfart på 26 knob, og så er der fire luksuriøse overnatningskabiner, samt diverse bars og badeværelser.
Ifølge Leicester Mercury er yachten blevet købt direkte igennem det prestigefyldte motorbådsfirma, Sunseeker Internationel, men virksomheden har ikke ønsket at kommentere på nogen af deres kunder.