Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legenden Lee Dixon: Arsenal-holdet skal forbedres på alle positioner

Af Kalle Thue Gregersen
11.06.2019 Kl. 15:15
Den tidligere Arsenal-spiller, Lee Dixon mener, at Arsenal bør gå en travl sommer i møde, da der skal forbedres på samtlige positioner.

Arsenal glippede en placering i top fire i Premier League, da London-holdet rendte ind i en dårlig stime mod sæsonens slutning, og de missede tilmed Champions League-kvalifikation gennem Europa League, da de blev tromlet af Chelsea i finalen med 4-1. 

Derfor får Unai Emery ikke et nemt transfervindue, og det rygtes sågar, at han kun får stillet £40 millioner til rådighed til spillerindkøb, medmindre der ryger spillere ud af klubben. 

Lee Dixon, der har 427 Arsenal-kampe på CV'et, mener, at Emery er nødt til at overbevise ledelsen om at få stillet flere penge til rådighed, da det nuværende Arsenal-mandskab har brug for en kærlig hånd. 

– Det er en stor sommer for Arsenal. Det ville det have været uanset placering og kvalifikation til Europa, sagde Dixon ifølge talkSPORT.

– Jeg tror, at Emery vidste, at sæsonen ville ende sådan her. Jeg tror, han vidste, at enten ville vi slutte i top fire og kvalificere os til Champions League eller ej, og det gjorde vi ikke. Vi fejlede på den front. 

– Derfor må han gå til ledelsen og bede om flere penge, så truppen kan blive forstærket. Truppen mangler forbedringer på alle områder, og lad os håbe, at vi kan holde på vores bedste spillere. 

 

Annonce