Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende utilfreds med Rasmus Højlund

Af Morten Jørgensen
12.08.2025 Kl. 10:50

Rasmus Højlund meldes på vej væk fra Manchester United, som er ved at sende ham til den italienske storklub AC Milan. 

Det er et skifte, som den danske angriber dog ikke har været specielt interesseret i, fordi han helst vil blive i Manchester United. 

De seneste meldinger er dog gået på, at han har accepteret sin skæbne i den engelske storklub og sagt ja til at skifte til AC Milan. 

Men den holdning er ikke noget, der er faldet i god jord hos den legendariske træner Arrigo Sacchi. 

– Lad bestyrelsen i AC Milan glemme alt om denne angriber og i stedet fokusere på nogen, der faktisk gerne vil bære trøjen. AC Milan skal være elsket – det kan ikke være en nødløsning. 

– Hvis Højlund ikke vil til Milan, kan han blive, hvor han er. Han er ikke ligefrem nogen van Basten. Han kan lære af Modric, siger Arrigo Sacchi ifølge Gazzetta dello Sport

De seneste meldinger går på, at en lejeaftale er under opsejling, og i den inkluderes en købsoption, som AC Milan vil kunne gøre brug af, hvis klubben ønsker at købe Rasmus Højlund fri.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce