Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende revser United-stjerne: Den bliver ikke ved med at gå

28.01.2024 Kl. 21:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Marcus Rashford føjtede angiveligt rundt i Belfasts gader i midtugen.

Senere mødte han så ikke op til klubbens træning.

Den officielle linje fra Manchester United har været, at den engelske landsholdsspiller er blevet syg.

Ifølge klubbens manager, Erik ten Hag, er der dog tale om et internt anliggende, som der, kunne det tydes, er brug for en løsning på.

Derfor var han da heller ikke med i søndagens FA Cup-kamp mod Newport County, som De Røde Djævle vandt med 4-2.

Det er ikke første gang, at Rashford drister sig ud i en dum sag. Tidligere på sæsonen tog han til fødselsdagsfest efter et nederlag til lokalrivalerne fra Manchester City. Uacceptabel opførsel, fortalte Ten Hag dengang.

Rashford kan ikke blive ved med at opføre sig sådan her, mener Premier League-legenden Alan Shearer.

Han har gjort sin holdning klar i et interview med BBC Sport.

– Hvis det er et internt anliggende, så skulle man mene, der er noget galt.

– Der er et stort talent gemt i Marcus Rashford. Vi har set ham være disciplineret i den forgangne sæson, hvor han kom for sent til et møde før en kamp, men noget er helt klart galt her – enten i hjemmet eller i hans forhold til fodboldklubben.

– Den bliver ikke ved med at gå. Han kan ikke blive ved med at spilde sit talent. Det kan ikke være rigtigt. Han har brug for stærk ledelse, en der kan holde ham i ørerne og fortælle ham, at det vil være til stor fortrydelse i slutningen af hans karriere, hvis han fortsætter med det her.

– Man kan ikke blive ved med at gøre det. Der er brug for en løsning nu. 30 mål i sidste sæson, fire mål i denne sæson. Når jeg ser ham spille, ser det ud, som om, han skal bære verden på sine skuldre, så der er brug for en løsning nu, for han kan ikke håndtere det, siger Shearer til BBC Sport.

Mens Rashford, efter alt at dømme, fortsætter karrieren i Manchester United, så er der nyt om David de Geas fremtid. Han er nemlig i forhandlinger med en ny klub. Læs mere her.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce