Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende raser: Arsenal begår kæmpe fejl med nyt køb

Af Emil Plovgaard
21.08.2025 Kl. 15:04

Er det nødvendigt, at Arsenal henter en spiller som Eberechi Eze?

Det mener den tidligere Chelsea-stjerne Frank Lebouef ikke.

Tirsdag eftermiddag lod det ellers til, at det var Tottenham, der snuppede Eze fra Crystal Palace, men Arsenal har overhalet rivalerne indenom.

Arsenals interesse i den engelske landsholdsstjerne siges at være optrappet efter skaden til Kai Havertz, der er kommet slemt til skade. Det er dog endnu for tidligt at give en prognose på tyskeren.

Lebouef mener, at et køb af Eze snarere handler om at pisse Tottenham af, end at gøre Arsenal bedre.

– Når man har en spiller som Eze, går man så efter ham, når man i forvejen har Martinelli, Trossard, Madueke, der kan spille i venstre side?

– Jeg ved ikke, om man i virkeligheden har brug for ham. Det er en stor sum penge bare for at pisse dine værste fjender af.

– Jeg dømmer ikke Eze og siger ikke, at han er større eller stærke eller bedre end de andre. Jeg tror bare ikke, Arsenal har brug for den slags spiller til at vinde titlen.

– Den slags spillere har de allerede. De har allerede tre spillere ude i den side, og jeg mener virkelig ikke, det har noget at gøre med Havertz’ skade.

– Jeg er ikke sikker på, at det er en spiller, som Arsenal har brug for. Glem ikke, at man er nødt til at finde balancen i omklædningsrummet. Hvis man henter Eze, hvad gør man så med Martinelli, Trossard eller Madueke, som man netop har købt ind, spørger Lebouef ifølge ESPN FC.

Eze, hvis frikøbsklausul på 580 millioner kroner udløb i fredags, spillede 84 minutter af opgøret mod Chelsea i weekenden.

Onsdag trænede han med forud for klubbens kamp mod norske Fredrikstad i Conference League torsdag aften.

Samtidig er Thomas Frank gået amok og byder nu 600 millioner kroner på stjerne. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce