Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende med VM-råd til Gabriel Jesus: Dyrk masser af sex

11.05.2018 Kl. 00:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den brasilianske legende Romario gav et noget specielt svar, da han blev spurgt til, hvilket råd han havde til angriberen Gabriel Jesus forud for sommerens VM-slutrunde i Rusland. 

52-årige Romario, der selv havde en kæmpe karriere for landsholdet, råder Jesus til at dyrke en masse sex under slutrunden til sommer: 

– Han skal have masser af sex under slutrunden. Det er ét råd. Han skal få så meget som muligt du af hviledagene, siger Romario ifølge ESPN og fortsætter:

– Og så skal han selvfølgelig være super koncentreret på kampdage og under selve kampene. Jeg tror, at Jesus er meget bevidst om sine evner og sin fodbold.

– Han skal tage til VM og score mål – det er det vigtigste, lyder det fra Romario.

Jesus er blevet sammenlignet med Romario og i den anledning skal legenden forholde sig en del til Manchester City-angriberen for tiden.

Romario ved da også, hvad han snakker om, når det kommer til slutrunder og landshold. I 1994 havde han en hovedrolle, da Brasilien vandt VM. Den nuværende senator i Rio lavede 55 mål i 70 landskampe for Selecao.

21-årige Gabriel Jesus er noteret for ni mål for det Brasilianske A-landshold. 

Annonce