Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende: Ham burde United have hentet i stedet for Højlund

10.12.2024 Kl. 08:08

Gary Pallister, der mellem 1989 og 1998 spillede over 300 kampe for Manchester United, mener, at klubben begik en fejl, da den sidste sommer valgte Rasmus Højlund som dens nye angriber.

I stedet skulle man være gået all in for at hente Harry Kane i Tottenham.

Det siger den i dag 59-årige englænder ifølge Tipsbladet.

– Jeg er af den mening, at vi skulle have gået efter Harry Kane, fordi han garanterer mål. Det har han vist i Bayern. Det har han vist i Tottenham.

– Jeg forstår, at det havde været en stor og dyr handel at få ham fri af Tottenham, men når man ser på nogle af de chancer, vi har taget – og vi er helt tilbage ved Alexis Sanchez og spillere som det – så har vi bare ikke ramt rigtigt.

Kane endte med at vælge Bayern München, som betalte 700 millioner kroner for den 30-årige angriber. Og englænderen var næppe blevet billigere for Tottenhams konkurrent United.

Trods den heftige pris har Kane været pengene værd i Sydtyskland. På kun 43 Bundesliga-kampe nåede han i november sit 50. mål.

Omvendt har den 10 år yngre Højlund i samme periode blot scoret 12 gange i Premier League (40 kampe). Danskeren kostede cirka 100 millioner kroner mindre end Kane.

Læs også: Derfor fik Ashworth sparket

Seneste nyt

Annonce
Annonce