Legende: Disse fem klubber kan vinde Premier League i næste sæson
Arsenal ligger lunt i svinget til at vinde Premier League i denne sæson. I så fald vil det være første gang siden 2003/04-sæsonen, hvor The Gunners gik ubesejret igennem ligaen.
Mikel Artetas tropper har i øjeblikket seks point ned til Manchester City på andenpladsen, og der venter en afgørende kamp mellem de to mandskaber i slutningen af måneden, som sandsynligvis kan afgøre, hvor mesterskabet havner.
I næste sæson kommer der endnu mere konkurrence til Arsenal, hvis man skal tro meldingen fra klublegenden Robert Pirés.
LÆS OGSÅ: Liverpool åbner forhandlinger med Brighton-stjerne
Således er franskmanden af den overbevisning, at hele fem klubber i næste sæson kan kæmpe med om trofæet i Englands bedste række. Den ene af dem er naturligvis selvskreven i Pirés' optik: Arsenal.
– I fremtiden vil klubber som Manchester City, Manchester United og selv Chelsea og Liverpool have bedre økonomiske muligheder for at kæmpe med på højeste niveau. Det er klart.
– Så næste sæson bliver meget hårdere for Arsenal, især når de også har fået en ekstra byrde i form af Champions League.
– Først og fremmest handler det om, at Arsenal skal belønne sig selv for den gode form, og det sker med en titel.
– De fortjener det virkelig. Arsenal vil være en fantastisk mester. Men de er nødt til at kunne håndtere ethvert mindre tilbagefald hurtigt og komme tilbage på vindersporet i den følgende kamp, så de ikke tvivler på sig selv, siger Pirés ifølge Daily Mirror.
Arsenal fortsætter jagten på det første mesterskab i 19 år, når klubben søndag gæster kriseramte West Ham. Inden da har Manchester City hjemme mødt Leicester.
LÆS OGSÅ: Luis Enrique har udset sig sin første Chelsea-signing
LÆS OGSÅ: Manchester United er favoritter til at hente superstjerne