Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende blæst bagover: Nu får Højlund sin belønning

19.02.2024 Kl. 22:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rasmus Højlund fik en svær begyndelse på sin tid hos Manchester United i Premier League.

Der skulle gå 15 kampe, før han noterede sig for sin første scoring i Englands bedste række.

Siden da er målene dog så også væltet ind for den danske United-angriber, der i søndagens 2-1-sejr over Luton scorede for sjette Premier League-kamp i træk.

Ifølge Premier League-legenden Alan Shearer høster Højlund nu frygterne for sit store arbejde.

– Ved du hvad? Han viste stor karakter. Det har han virkelig. Han er aldrig stoppet. Hans attitude har været fremragende, og nu får han sin belønning. Seks kampe i træk.

– Jeg mener, at han var fremragende i dag. Hans opspil, udover de to mål, og mål nummer to er en virkelig klog afslutning, virkelig klog afslutning. Det hele var fremragende.

– Der var intet held over det. Han vidste, hvad han gjorde, hvor han skulle være og hvad han skulle gøre, men når man trækker de to mål væk, så mener jeg, at han i alle andre dele af spillet var fremragende i dag (søndag, red.).

– Han førte godt an i angrebslinjen. Han knoklede sig selv ihjel, og han skabte overtal til flere spillere, for Luton gik mand-til-mand sommetider, siger Shearer i The Rest is Football-podcasten.

Højlund slog tre rekorder i søndagens kamp mod Luton, og nu jagter han sin danske holdkammerat, Christian Eriksen, for at slå den næste rekord på vejen.

Den danske United-angriber har i alt scoret 13 mål i 30 kampe på tværs af samtlige turneringer for De Røde Djævle.

Han skiftede til klubben fra Atalanta i den forgangne sommer i en handel, der kan løbe op i 625 millioner kroner, hvis alting arter sig for den 21-årige angriber.

Læs de seneste nyheder om Manchester United lige her.

Annonce