Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende anmeldt for vold

Af Morten Bruun Jørgensen
06.12.2022 Kl. 14:41
En af verdens bedste angribere gennem flere år er blevet anmeldt for vold på bagkant af en episode ved VM-slutrunden.

Samuel Eto’o er blevet anmeldt for vold.

Det er det spanske medie Sport, der skriver, at den camerounske legende er blevet anmeldt for sit overfald på en person uden for et VM-stadion i Qatar. Eto’o er desuden også anmeldt for at have påført materiel skade på det kamera, som personen havde i hånden.

Historien bag er, at Eto’o, som nu er præsident for Camerouns fodboldforbund, lod sig provokere af en YouTuber, som pludselig henvendte sig til den tidligere fodboldstjerne, mens han tog selfies med fodboldfans.

Ifølge det franske medie RMC råbte YouTuberen, som hedder Sadouni SM, ”Gassama, Gassama” i retning af Eto’o, og det var med henvisning til den dommer, som dømte VM-kvalifikationskampen mellem Cameroun og Algeriet.

Dommeren blev efterfølgende beskyldt for at være korrupt – købt af Cameroun, og det var angiveligt det, der fik Eto’o op i det røde felt.

Der vil formentlig nu blive åbnet en sag mod Eto’o, og da hele episoden er blevet filmet af La Opinión, er der bevismateriale at tage af.

KONKURRENCE – Vind en lækker højtaler fra Bang & Olufsen:

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af PLBOLD.DK (@plbold)

Annonce