Legende afslører: Tæt på United-skifte
En tidligere Champions League-vinder har nu afsløret, at han var tæt på at skifte til Manchester United efter en række samtaler med trænerlegenden Sir Alex Ferguson.
Ferguson, der i dag er 83 år, førte Manchester United frem til i alt 38 trofæer, herunder 13 Premier League-titler i løbet af sit 26 år virke som træner for klubben.
Gennem skottens tid på Old Trafford huserede nogle af verdens bedste spillere i klubben, herunder Wayne Rooney, Eric Cantona, Roy Keane og Cristiano Ronaldo.
Men listen af tidligere spillere kunne være endnu mere imponerende, hvis alt var gået som håbet.
I 1996 forsøgte Ferguson nemlig at hente Edgar Davids, der dengang tørnede ud for Ajax. Det endte dog med, at den hollandske legende skrev under på en kontrakt med AC Milan.
– Jeg ser anderledes på United.
– For jeg så kampe med dem, hvor de havde en spiller, jeg virkelig synes godt om; Paul Ince.
– Han var en midtbanespiller, som var utrolig. Jeg spillede imod ham, da han spillede for Inter og jeg spillede for AC Milan.
– Han var en stor dreng dengang, og det var virkelig et forrygende rivalopgør. Ham mod Marcel Desailly, der også var en stor dengang, det var en stor kamp på midtbanen.
– Jeg nåede at tale med Sir Alex, og det var en af de mest utrolige samtaler, jeg har haft.
– Men jeg havde allerede besluttet mig for at skifte til AC Milan.
– Ja, det var i 1996, da jeg var hos Ajax, men det var bare den måde, som han var på. Hans personlighed og alt var på et helt andet niveau.
– Jeg spillede mod nogle forrygende spillere i United, som begyndte at gøre forrygende ting. Når man spiller mod bestemte hold, så følger man også med i karrieren hos de unge spillere.
– Men jeg har ingen fortrydelser. Jeg valgte Italien, fordi det var stedet for mig. De bedste spillere spillede i Italien på det tidspunkt, sådan som det er nu i Premier League, siger Davids i et interview med Manchester Uniteds officielle hjemmeside.
Davids’ karriere nåede også omkring Juventus, Inter, FC Barcelona og Tottenham.
Andetsteds forlyder det, at Liverpool risikerer at miste stjerne kvit og frit. Læs mere her.



















