Legendarisk Liverpool-målmand er død
Fra 1957 til 1971 var Tommy Lawrence under Liverpools vinger, og han nåede at spille næsten 400 kampe for the Reds, inden han sluttede sin karriere i Tranmere Rovers.
Tommy Lawrence, som blev kaldt ”The Flying Pig” af Liverpool-fansene, var en del af det legendariske Liverpool-mandskab under ledelse af Bill Shankly.
Han var med til at rykke Liverpool op fra den næstbedste række i 1963, og i den første sæson i det fineste selskab vandt han mesterskabet, mens Liverpool året efter vandt FA Cuppen for første gang i klubbens historie.
Han vandt yderligere et mesterskab i 1966, og efter otte år som førstevalg mellem stængerne hos Liverpool blev han væltet af pinden af ikoniske Ray Clemence.
Tommy Lawrence blev desuden noteret for tre landskampe for Skotland i løbet af sin karriere.
Den tidligere Liverpool-målmands død har også berørt John Aldridge, som er bestyrelsesformand for tidligere Liverpool-spillere.
Sad news for all Lfc and football fans!Tommy Lawrence has passed away,What a great servant to Lfc as well has a true Gentleman.Respect and Condolences to all his family.YNWA
— John Aldridge (@Realaldo474) 10. januar 2018
Tommy Lawrence er nummer 29 på listen over de spillere, som har spillet flest kampe iført Liverpool-trøjen.