Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leeds-stjerne om Liverpool- og United-rygter: Jeg skal ingen steder

Af Emil Plovgaard
26.05.2021 Kl. 16:11
Leeds-stjernen slår fast, at han spiller sin kontrakt til ende på Elland Road.
Brasilianske Raphinha har strålet for Leeds i den netop overståede sæson, efter han ankom til klubben fra Rennes for 17 millioner pund i oktober sidste år.
 
Seks mål og ni oplæg blev det til, og det vækker angiveligt opsigt hos både Liverpool og Manchester United.
 
– Det er svært at beskrive, hvordan jeg har det, når jeg hører rygter, der lyder på, at store klubber som Manchester United og Liverpool er interesserede i at hente mig, siger brasilianeren til UOL Esporte.
 
– Jeg voksede op med at se de hold på TV. Jeg så Rooney, van Nistelrooy, Cristiano Ronaldo, men jeg så også Gerrard, lige såvel som Henry, Deco og Lampard, tilføjer han.
 
– Jeg elskede at se fodbold fra denne liga og drømte om at komme til at spille her en dag. I dag gør jeg så folk glade ved at spille fodbold.
 
– Jeg taler ikke kun om de andre klubber, men også Leeds, som gav mig chancen og troede på mig.
 
– Jeg har kontrakt med Leeds for de kommende fire år, og jeg kunne ikke finde på at forlade klubben alene af den grund. Jeg er glad, og vil gerne gøre andre glade, lyder det fra Raphinha.
Annonce