Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leeds - Min engelske kærlighed

21.03.2014 Kl. 23:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den nu tidligere pressechef i Odense Boldklub gennem 16½ år har siden barndommen været stor tilhænger af fodbold og især engelsk fodbold, hvor traditionsklubben Leeds United har været favoritklubben siden begyndelsen.

Leeds havde sin storhedstid tilbage i 1970´erne. Klubben fra den nordlige del af England med hjemmebane på Elland Road, har dog siden nederlaget til Valencia i Champions League semi-finalen i 2002 været i en nedad gående retning. Først rykkede klubben ud af Premier League i 2004, mens klubben, som af fansene bliver kaldt ”The Whites” i 2007 var tæt på at gå konkurs.


” Det var selvfølgelig nogle hårde år, som ikke var sjove at opleve som fan”, husker Asger.

Trods den svære tid, så har Asger Torning forholdt sig loyal overfor den klub han holder mest af i England, men hvornår startede kærligheden til traditionsklubben egentlig? 


”Leeds havde en helt fantastisk sæson tilbage i 1973/1974, hvor de havde spillet 29 kampe i træk uden at tabe. Jeg så den 30. kamp – mod Stoke, som de førte 2-0, men alligevel endte med at tabe 2-3”, forklarer Asger. Kampen mod Stoke tilbage i sæsonen 73/74 fascinerede Asger så meget, at det blev startskuddet til et tæt forhold, hvor han for alvor begyndte at følge klubben tæt samt satte sig ind i klubben og dens historie.


Selvom kampen mod Stoke i 73/73 for alvor fangede Asgers opmærksomhed, så er der alligevel en kamp som står klarest i sindet på den tidligere pressechef i OB, nemlig en kamp mod AC Milan i Cup Winners Cup, som blev spillet i Grækenland ” Mit første minde med Leeds var kampen mod AC Milan i finalen i Cup Winners Cup i 1973. Leeds tabte kampen, men blev bortdømt. Dette siger jeg ikke som Leeds fan, men dommeren blev efterfølgende suspenderet pga. mistanke om aftalt spil”. Selv har Asger Torning været bosat i London i England fra 1985-1987.

På dette tidspunkt huserede Leeds i det der i dag kaldes Championship, altså Englands næstbedste række. Muligheden for at se favoritklubben Leeds blev derfor endnu større for Asger, der især husker tilbage på en hjemmekamp ” Jeg husker en af de første kamp, jeg så mens jeg boede i England. Jeg sad ved siden af Paul Reaney, som på det tidspunkt spillede højreback på Leeds holdet. Som fan er det en kæmpe oplevelse, at få muligheden for at komme så tæt på en af spillerne” Oplevelsen med holdets daværende højreback var naturligvis stor for Asger Torning, men der har også været flere oplevelser med traditionsklubben. Bl.a. da Leeds tilbage i 1977 besøgte Odense i 3-4 dage for at spille mod byens hold, OB, i en opvisningskamp. Her lykkedes det nemlig for Asger, at møde sit store idol Allan Clarke, som dengang var træner for Leeds mandskabet. 
” Det gav selvfølgelig en muligheden for at opleve sit ynglinghold på tæt hold. Samtidig fik jeg muligheden for at møde mit store idol Allan Clarke”, fortæller Asger. Mødet med idolet samt muligheden for at se spillerne på tæt hold var dog ikke nok for den glødende Leeds-fan.

Efter en træning var Asger så heldig, at kæmpe sig vej til en plads i Leeds´ spillerbus, hvor det lykkedes at få autografer fra alle klubbens spillere.
” Jeg kan huske, at det lykkedes mig at komme ind i Leeds spillerbus, hvor alle spillerne sad. Som ung fan var det naturligvis kæmpe stort”. 
Den sidste store oplevelse med klubben, som Asger mindes med glæde, er mesterskabet fra 1992, hvilket er klubbens seneste af slagsen.

Som stolt Leeds-fan har Asger Torning også været en del af klubbens store nedture gennem årenes løb. Klubbens nederlag til Bayern München i Europa Cuppen tilbage i 1975 står stadig klart hos Asger, som også husker tilbage på dengang klubben rykkede ud af Premier League samt var tæt på at gå konkurs” Selvfølgelig var det ikke sjovt at følge holdet, da konkursen truede. Vi var jo helt nede at vende i League One, da det var værst og det så rigtig sort ud for klubben. Heldigvis undgik vi konkursen og har i stedet arbejdet os op igennem rækkerne”.

Trods sin store kærlighed til Leeds, så er souvenirs ikke noget der har den store betydning for Asger Torning – og dog. Der er nemlig en ting han altid har med hjem fra kamp – billetter. Billetterne fra de forskellige hjemme – og udekampe er nemlig blevet gemt igennem årenes løb, men årsagen til dette har selv Asger svært ved at finde en forklaring på. Han afslører dog, at en billet er mere speciel end de andre ”Jeg købte en billet til en af deres hjemmekampe i 2011. Jeg skulle sidde på hovedtribunen, men da jeg kom derover fandt jeg ud af, at jeg via billetten havde adgang til noget der hedder Billy Bremner Lounge, som er en lounge, der er opkaldt efter en af klubbens tidligere spillere. Adgangen til loungen betød, at jeg kunne forsyne mig med gratis mad og drikkelse”. Håbet om en lysere fremtid for klubben eksisterer dog stadig hos Asger Torning, der håber at Leeds igen vil vende tilbage til Premier League. 
Skulle det lykkedes Leeds, at rykke op i Premier League, så tror Asger at klubben har mulighed for at blande sig i den øvre halvdel

” Jeg tror at opbakningen fra lokalsamfundet vil gøre det muligt at spile med i den bedre ende af tabellen, hvis det lykkes klubben af rykke op. Det bliver dog svært at spille med mod de helt store hold, som Chelsea og Manchester City, der har helt andre budgetter end Leeds”. Leeds er og bliver hjerteklubben for Asger Torning, men det betyder ikke at han ikke følger andre klubber i England.

Tottenham bliver også fuldt tæt, især nu hvor danske Christian Eriksen slår sine folder hos 'Spurs', som klubben også bliver kaldt. Samtidig var Asger flere gange på White Hart Lane, da han var bosat i London. Dette skyldes at der ikke altid var mulighed for at drage mod Leeds for at se favoritklubben. Udover Tottenham og Leeds, så følger Asger også klubberne Fulham og Aston Villa, eftersom de begge har været modstandere for OB i henholdsvis intertoto cuppen og Europa League.

Annonce