Leeds bliver ved: Tysk landsholdsspiller på vej
Leeds har oprustet ganske markant efter oprykningen til Premier League, hvor der er blevet hentet flere landsholdsspillere.
Den tyske landsholdsspiller Lukas Nmecha var den første spiller, der blev hentet. Han skiftede på en fri transfer fra Wolfsburg.
Dernæst blev den slovenske landsholdsspiller Jaka Bijol hentet i Udinese for mere end 130 millioner kroner.
Så blev der igen kigget mod Wolfsburg, da den belgiske landsholdsforsvarer Sebastian Bornauw blev købt for omtrent 45 millioner kroner.
Endelig er den svenske landsholdsspiller Gabriel Gudmundsson blevet hentet i franske Lille for lidt mindre end 90 millioner kroner.
Men det stopper ikke her for Leeds og de mange landsholdsspillere. For ifølge Sky Sports arbejder klubben nu på at hente den tyske midtbanespiller Anton Stach i Hoffenheim.
Oprykkerklubben er blevet enig med de 26-årige tysker om en kontrakt, og der er nu forhandlinger i gang med Hoffenheim, som forlanger 150 millioner kroner.
Der er også flere andre klubber, som har været ude efter at hente Anton Stach denne sommer, og han har stadig kontrakt med Hoffenheim til sommeren 2027.
Han har noteret sig for to landskampe for Tyskland.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.


















