Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lazio: Hernanes føler sig hjemme i Rom

17.10.2013 Kl. 14:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal og Tottenham har været sat i forbindelse med Hernanes i et godt stykke tid, men brasilianeren er ikke umiddelbart interesseret i at forlade Italien.

Hernanes har leveret nogle fantastisk præstationer for Lazio, og fordi hans kontrakt udløber til sommer, har han tiltrukket sig interesse fra adskillige storklubber – heriblandt Arsenal og Tottenham.

Både Wenger og Villas-Boas øjner en aftale med Hernanes, men Rom-klubbens sportsdirektør, Igli Tare, er overbevist om, at midtbanespilleren forlænger sin kontrakt med klubben.

– Selvom han har problemer, vil Hernanes være en vigtig spiller for os, siger Tare om Hernanes’ nuværende formnedgang til Corriere dello Sport og fortsætter:

– Kig bare tilbage på de mål, han har scoret. Hver eneste gang jeg har snakket med ham eller hans agent, har jeg fået det indtryk, at han ser dette som hans hjem. Han ved, hvad Lazio kan give ham, og hvad han kan i Rom. Det er afgørende for os, at vi kan garantere ham et godt hold.

– Du ved ikke, hvad livet bringer, og en dag skifter han måske til en anden klub, men den dag er stadig langt ude i fremtiden.

Tare bekræfter desuden, at forhandlingerne om en kontraktforlængelse er undervejs.

– Er en forlængelse tæt på? Hverken tæt på eller langt fra.

Annonce