Lazio har budt på Sakho: West Ham med kontrabud
Diafra Sakho skiftede fra Metz til West Ham i sommeren 2014, hvor han skrev under på en fireårig kontrakt med The Hammers. Efter to sæsoner ser den senegalesiske angriber dog ud til at være færdig i London-klubben.
La Gazzetta dello Sport skriver nu, at SSC Lazio har budt 100 millioner kroner for angriberen. West Ham spiller dog højt spil og har afvist tilnærmelsen i første omgang. The Hammers kræver efter sigende 120 millioner kroner for spilleren.
Det forventes dog, at Slaven Bilic gerne vil af med Sakho, der har givet udtryk for, at han gerne vil væk fra klubben, hvor han ikke er garanteret spilletid.
Sakho har blot nettet otte gange over to sæsoner hos West Ham og sammen med ustabile præstationer og skader har det bragt spilleren længere og længere væk fra holdet i det østlige London.