Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Laudrup tilfreds trods nederlag

01.01.2014 Kl. 18:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Laudrups tropper spillede tidligere i dag mod Manchester City i Wales. Kampen endte med et nederlag til Swansea på 2-3, men danskeren hæfter sig ved et par positive ting. 

2014’s første fodboldkamp blev spillet på Liberty Stadium i Wales. Kampen endte som sagt 2-3 til Manchester City, men der var mange positive ting i kampen. Blandt andet kom Wilfried Bony igang, da han scorede begge Swanseas mål.

Med nederlaget ryger Swansea ned på en 13. plads i tabellen, og Swansea har nu ikke sejret i 6 Premier League-opgør i træk. Laudrup holder sig dog til det positive ved dagens kamp.

– Igen synes jeg, vi leverer en god indsats. Især første halveg var god, men hvis man inkasserer tre mål mod et hold som Manchester City, så skal man ikke forvente at få point med sig. Vi skabte flere chancer end City i første halveg og holdt godt på bolden,men ved nogle af målene kunne vi have gjort det bedre – især ved det tredje mål, siger den danske manager til BBC.

Den danske legende glæder sig dog over Wilfried Bonys to mål:

– Han scorede to mål, og det var med afstand hans bedste kamp i Swansea-trøjen. Jeg håber, at det fortsætter, slutter Michael Laudrup.

Annonce